Investor relationer

Det er Danwares ambition at sikre et højt og troværdigt informationsniveau. Selskabet tilstræber gennem en åben og aktiv kommunikation med investorer, analytikere, presse og øvrige interessegrupper at sikre aktiemarkedet det bedst mulige grundlag for prisfastsættelse af Danware-aktien. Kommunikationen med investorer finder sted via den løbende offentliggørelse af meddelelser, investorpræsentationer samt individuelle møder. Hjemmesiden www.danware.dk er interessenternes primære informationskilde, og den opdateres løbende med ny og relevant information om Danwares resultater, aktiviteter og strategi.